882
Mandagen den 25de Februar, Formiddag Kl. 10,
holdt Retten atter Møde. Samtlige dens Medlemmer vare
tilstede.
Formanden gav Ordet til
Etatsraad Salicath: Høie Dommere! Jeg skal tillade
mig at fortsætte den iløverdags begyndte Duplik som Forsvarer
for mine tre hcederlige Clienter. Jeg tillod mig allerede
iløverdags, under Ægide af den offentlige Anklagers Erkjendelse, at
stille Spørgsmaalet i nærværende Sag derhen, at det dreier
sig om, hvorvidt den paaankede, i en enkelt Udsættelse bestaaende
Ikkehenvendelse til Kongerigets Rigsdag kan tilregnes de
Anklagede som Brøde. Jeg var i Begreb med at gaae over
til at vise de politiste Indvirkninger, som Ikkehenvendelsen
til Rigsdagen paa den Tid maa være at tilskrive. Jeg havde
navnlig tillige derved bemærket, hvorledes den statsretlige
Tilstand paa den Tid, i 1854, efter Kundgjørelsen af 1852 baade
med Hensyn til Monarchiets Sammensætning og med Hensyn
til det imellem Ministrene hvilende Ansvar gjorde Stillingen
saameget mere vanskelig, hvorved det dog under alle
Omstændigheder maatte erkjendes, at, naar Kongen var Indehaver af
Politiken, vilde han, afseet fra hvilkensomhelst af sine
Landsdele, være bemyndiget og berettiget til at sige, hvorvidt der
paa den Tid maatte og burde foregaae Noget i saa Henseende.
Det var med dette hele Forhold for Øie at jeg troede, at
Enhver, som skal bedømme Sagen, maatte erkjende, at det
naturligviis saaledes maatte falde lettere at undersøge de
foreliggende Spørgsmaal paa den ministerielle Ansvarligheds
Prøvesteen. Man kan heller ikke godt bedømme de Anklagede uden,
som af mig sidst berørt, at sætte sig ind i deres hele Stilling
og dennes Vanskelighed. Naar man nu vil undersøge dette
Sporgsm aal, saa kan man ikke afvise det med saa
almindelige Grunde som dem, den offentlige Ankager til visse Tider
har gjort gjældende. Hvor saaledes et aabenbart Brud, en
Krigstilstand, finder Sted imellem store Stater, der er der ikke
længer Tale om politisk Discretion. Saaledes kan det vist
aldrig falde nogen engelsk Minister ind under den sidste
