79
Han er kaldet til dette sit Sæde som Medlem af
Landsthinget; han har i Landsthinget i Overeensstemmelse med sin
Pligt, i Overeensstemmelse med den Ed, han der har aflagt
— kaldet ved de øvrige Landsthingsmcends Tillid til at
udtale sin Anskuelse, udtalt denne. Men jeg holder mig
aldeles forvisset om, at denne hans pligtmæssige
Meningsyttring ikke indeholder det Mindste, der skulde kunne fjerne
ham fra Dommersædet, eller paa nogensomhelst Maade skulde
kunne siges at have bundet hans Stemme og Votum under
den nærvcerende Sag.
Hvad er det, Etatsraad Salicath har udhævet imod den
ærede Dommer, om hvem Spørgsmaalet dreier sig? At han
tidligere ved at udtale en Dom om Spørgsmaal, der vilde
komme for i nærværende Sag, skal have udtalt sig paa en
saadan Maade, at han derved har for Dagen en
Mistydning af nærværende Domstols Competence, af hans egen
Berettigelse eller Ikkeberettigelse som Medlem af Rigsretten
til at tage visse Spørgsmaal under Paakjendelse, og — den
Dom, som denne Dommer skal have udtalt som
Landsthingsmand, den stal være af en saadan Natur, at den umuligt kan
forenes med hans Dommered, som Medlem af Rigsretten.
Jeg har ikke formaaet at opfatte Sagen skarpere, end at det
er paa den Maade, Etatsraad Salicath stiller sin Indsigelse.
Men da kan jeg dog næsten være berettiget til at spørge:
hvor veed min ærede Modpart, at de Qvæstioner, om hvilke
den høie Dommer i sin Stilling som Landsthingsmand har
udtalt sin Anskuelse om Statsrevisionens og Statsregnskabs-
decisionens Stilling til Rigsrettens Competence, overhovedet
ville komme under Debat i denne Sal?
Men, selv om dette var saa, vil dog vistnok Etatsraad
Salicath indrsmme, at Enhver af os har dannet sig en
Anskuelse om disse Ting, at Enhver af os som Borger i et
constitutionelt Land er forpligtet til ikke at gaae ganske iblinde,
men til at see ind i Tingene og have en Mening derom. Vi
have ganske sikkert Alle læst den udmærkede Betænkning,
hvoraf Etatsraad Salicath har ladet Endeel oplæse; vi have
