Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/87

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

77

{{sp|det at befatte sig med nærværende Sag. Skjøndt denne Indsigelse indirecte rammer En og Hver af de høie Dommere, synes den dog ikke at komme ind under § 46 i Rigsretsloven; men paa samme Tid er den tillige efter sin Beskaffenhed væsentlig forskjellig fra de Indsigelser imod Formen, som omtales i Rigsretslovens § 58, som Gjenstand for det første Afsnit af den eventuelle Hovedforhandling. Jeg har der­ for tænkt mig, at der maastee maatte kunne berammes en Dag, f. Ex. 8 eller 14 Dage fra Dato, paa hvilken Competence-spørgsmalet kunde procederes, eller at en saadan Procedure maastee kunde foregaae paa den Dag, da den Anstand udløber, der første Gang indrømmes Defensorerne conjunctim. Jeg maa naturligviis i saa Henseende være underkastet den høie Rets Bestemmelse; men i ethvert Tilfælde forbeholder jeg de Tiltalte alt Lovligt, saaledes at der ikke enten af mit Møde her idag eller af senere Møder eller af de Anstands-Begjeringer, der maatte blive fremsatte, tør udledes noget for For­svaret Præjudicerende i nogensomhelst Maade.
Formanden: Jeg stal henstille til den offentlige Anklager, om han fra sit Standpunkt maatte finde nogen Anledning til at yttre sig med Hensyn til den fremsatte Exception imod et af Rettens Medlemmer.
Anklageren: Høie Dommere! Vel har jeg ikke troet, at der vilde blive fremsat nogen Indsigelse imod noget Medlem af den høie Ret, og endnu mindre har jeg været forberedt paa at skulle imødegaae nogen Indsigelse. Jeg har endogsaa efter Loven om Rigsretten troet at være uberettiget til at svare, naar Indsigelser af denne Natur maatte blive reiste; jeg har troet, at dette fulgte af § 46 — der siger, at, naar Indsigelserne ere fremsatte, tages derefter i Retten Beslutning i Anledning af samme — sammenholdt med de øvrige §§ i denne Lov, der omtale Opstaaelsen af Incidens-Spørgsmaal og deres Forhandling og netop som Modsætning tillade begge Parter at yttre sig, før der tages endelig Beslutning af Netten, f. Ex. § 58. Men, da jeg ifølge Rettens høie For­mands Yttringer maa ansee mig berettigett il at tage Ordet,