72
borger, hans Fortjeneste som Embedsmand forøvrigt aldeles
ufortalt. Det Thema, hvori min Exception imod ham opløser
sig, er følgende:
Naar et æret Medlem af denne Ret i sin Virksomhed som
Landsthingsmand, altsaa i den Egenskab, som har gjort ham
valgbar, og hvorved han er valgt til at have Sæde her i
Retten, har forud — baade for og efter Decretet om denne Sag
— offentligt manifesteret, hvad der gjennem Pressen er
publiceret, Meninger, Anskuelser og Grundsætninger saavel om
Besvarelsen as de Spørgsmaal, der falde ind under denne
Sag, som om de Anklagede og deres Embedsførelse, hvilke
Anskuelser og Meninger fremtræde som hans faste
Overbevisning, som hans uforgribelige Mening og som en forud udtalt
Dom deels over de Anklagede og deels angaaende
Spørgsmaalenes Besvarelse, og naar derhos disse Meninger og
Anskuelser fremtræde som en øiensynlig Mistydning af Rigsrettens
dømmende Omraade, altsaa tillige som en Mistydning af hans
egen dømmende Berettigelse, saa kan et saadant æret Medlem,
fordi det maa antages, at han medbringer disse Anskuelser, at
han agter at gjøre dem gjældende, at han har tilegnet sig dem
i den Grad, at han er under Paavirkning og under
Indflydelse af dem, ikke deeltage i Paakjendelsen af disse Spørgsmaal eller i Paakjendelsen af denne Sag.
Dette er mit Thema. Det maa være mig tilladt endnu
at tilføie et Par Ord til Motivering af denne Exception,
førend jeg gaaer over til at documentere den. Ved sædvanlige
Retsforhold, ved sædvanlige Domstole og under Recours til
Appel igjennem flere Instantser er en saadan Exception af
mindre Betydning; thi det daglige eller sædvanlige Hverv for
Dommere, at løse Retsproblemer ved Hjælp af Lovfortolkning
og dyb Kundskab i Lov og Ret, sætter hverken Sindet eller
Politiken i Bevægelse, ja, en tidligere udtalt Yttring, som
holder sig indenfor det retsvidenskabelige Gebeet, vil heller ikke
sætte Nogens Ret i Fare, og dog har man havt Exempel paa
ved den øverste Domstol, at en Dommer, som tidligere havde
i et lærd Skrift udviklet en Besvarelse af et i en Sag fore-
