Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/82

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

72

borger, hans Fortjeneste som Embedsmand forøvrigt aldeles ufortalt. Det Thema, hvori min Exception imod ham opløser sig, er følgende:
Naar et æret Medlem af denne Ret i sin Virksomhed som Landsthingsmand, altsaa i den Egenskab, som har gjort ham valgbar, og hvorved han er valgt til at have Sæde her i Ret­ten, har forud — baade for og efter Decretet om denne Sag — offentligt manifesteret, hvad der gjennem Pressen er pub­liceret, Meninger, Anskuelser og Grundsætninger saavel om Besvarelsen as de Spørgsmaal, der falde ind under denne Sag, som om de Anklagede og deres Embedsførelse, hvilke Anskuelser og Meninger fremtræde som hans faste Overbevis­ning, som hans uforgribelige Mening og som en forud udtalt Dom deels over de Anklagede og deels angaaende Spørgsmaalenes Besvarelse, og naar derhos disse Meninger og Anskuelser fremtræde som en øiensynlig Mistydning af Rigsrettens dømmende Omraade, altsaa tillige som en Mistydning af hans egen dømmende Berettigelse, saa kan et saadant æret Medlem, fordi det maa antages, at han medbringer disse Anskuelser, at han agter at gjøre dem gjældende, at han har tilegnet sig dem i den Grad, at han er under Paavirkning og under Indflydelse af dem, ikke deeltage i Paakjendelsen af disse Spørgs­maal eller i Paakjendelsen af denne Sag.
Dette er mit Thema. Det maa være mig tilladt endnu at tilføie et Par Ord til Motivering af denne Exception, førend jeg gaaer over til at documentere den. Ved sædvanlige Retsforhold, ved sædvanlige Domstole og under Recours til Appel igjennem flere Instantser er en saadan Exception af mindre Betydning; thi det daglige eller sædvanlige Hverv for Dommere, at løse Retsproblemer ved Hjælp af Lovfortolkning og dyb Kundskab i Lov og Ret, sætter hverken Sindet eller Politiken i Bevægelse, ja, en tidligere udtalt Yttring, som holder sig indenfor det retsvidenskabelige Gebeet, vil heller ikke sætte Nogens Ret i Fare, og dog har man havt Exempel paa ved den øverste Domstol, at en Dommer, som tidligere havde i et lærd Skrift udviklet en Besvarelse af et i en Sag fore-