Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/694

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

684

Side i Geheimestatsraadet, paabyrde ham Ansvar for Alt, hvad der alligevel under andre ansvarlige Ministres Contrasignatur er skeet og tilbleven. Hvad er det dog for forkeerte Theorier jeg har at kjæmpe imod! Vilde man end sige, jo det er ifølge hans Raad, at den allerhøieste Beslutning er byg­get, at Forhandlingen med Rigsdagen skulde udsættes, saa er det jo dog ganske klart, at deraf ikke kunde resultere noget virkeligt Forhold til selve Summerne qvæstionis, thi Alt, hvad der blev bestemt forsaavidt, det skete jo under vedkom­mende militaire Ministres Contrasignatur og Ansvaret for Summerne lader sig dog umuligt flytte over paa ham, selv om der end fra hans Side i Henseende til Udsættelsen havde foreligget nogen contrasigneret Forestilling, hvad der jo ikke gjør. Det blot formelle Punkt, hvorved Geheimeraad Bluhme er kommen i Berørelse med Rustningspengene kunde aldrig føre nogen Erstatningspligt efter sig, hvortil derimod en reel For­bindelse ialtfald maatte udkræves, og en saadan existerede jo kun for de Ministre, igjennem hvis Departement Pengene anvendtes.
Hermed afbrødes Forhandlingerne (Kl. 2) for at fort­sættes den paafølgende Dags Formiddag Kl. 10.


Onsdagen den 20de Februar, Kl. 10, samledes atter Rigsretten. Samtlige dens Medlemmer var tilstede.
Formanden gav Ordet til
Advocat Liebe: Høie Dommere! Jeg blev igaar afbrudt i min Defension i det tredie og sidste Hovedafsnit, og navnlig i det Parti, hvori jeg, efter at have udviklet de baade almindelige og særegne Grunde, der formeentlig maatte medføre Frifindelse, ialtfald for dem af de Anklagede for hvilke jeg har den Ære at give Møde — mere specielt dvælede ved de reent særskilte Erindringer, som i Anklageskriftet og ellers her i Sagen maatte være fremkomne imod hver især af disse Mænd. — Jeg af­sluttede mine yderligere Bemærkninger, forsaavidt for Geheime-