Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/610

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

600

Rigsdagen ikke vilde bevilge sin Qvota, kunde holdes ganske udenfor Kongerigets Kassebeholdning og Intrader. Ellers, er det jo unegteligen en vanskeligere Stilling, hvori Rigsdagen befinder sig, naar det er givet, at Pengene ere brugte og ikke kunne komme tilbage i Kongerigets Kasse, ialtfald ikke ad den sædvanlige Vei. Det Særregne ved denne Leilighed berører jeg her kun incidenter, idet jeg jo tidligere, paa sit Sted, med større Udførlighed har behandlet dette Moment og dets almindelige Betydning for Sagen.
Naar det nu efter den hidtil gjældende finantsielle Praxis, var muligt for Regjeringen at udsætte Forhandlingen med Rigsdagen om Kongerigets Andeel til et senere Tidspunkt, saa falder det ikke vanskeligt for mig at godtgjøre, at der for denne Udsættelse var fuldkommen antagelige Grunde tilstede. Jeg skal i denne Henseende først gjøre opmærksom paa, at hvis der strax paa den Tid, da der opstod Spørgsmaal om denne Forhandling, skulde have været indledet en saadan med den danske Rigsdag, da maatte dette være skeet under den Form, at man havde stillet Ændringsforslag til Finantsloven, som paa den Tid var under Behandling i Thingene. Nu vil jeg dog spørge, om det var en passende eller heldig Form at indlede en saa vigtig Forhandling i, at man stillede Ændringsforflag til Finantsloven. Havde man istedetfor dette valgt den anden Fremgangsmaade, som var mulig, nemlig at frem­komme med et særligt Lovforstag, et egentligt Creditbevillings-Lovudkast, saa var vel denne Vanskelighed noget fjernet; men henimod Rigsdagssessionens Udløb, ja flere Maaneder efter at Sessionen ifølge Grundlovsforskriften egentlig alt skulde have været endt, — skulde det da have været heldigt at fremkomme med et saadant Lovforstag, paa en Tid hvor Rigsdagen Kræfter vare udtømte, og der ikke kunde gjøres Regning paa den grundige og udtømmende Drøftelse der just maatte ønskes? Og endelig for det 3die, vilde det have været det rette Øieblik at henvende sig til Rigsdagen med en Begjering om Kongerigets Qvotadeel, da man fuldkommen samlede om, hvor stor en Bekostning, der udkrævedes, hvilke Summer der