559
Christian Frederik v. Hansen og Kammerherre,
Contreadmiral Steen Andersen Bille med Hensyn til
den offentlige Anklagers Tiltale nyde fuldstændig
Frifindelse. Saa paastaaes og, at jeg hos det
Offentlige bliver tilkjendt den i Rigsrets-Loven
omhandlede Godtgjørelse for denne Sags Udførelse}}.
Og jeg skal saaledes med denne Paastand foreløbig have
den Ære at indlede Sagen for mine Clienters Vedkommende
til den høie Rets Paakjendelse.
Hermed afbrødes Forhandlingerne (Kl. 21⁄4) for at
fortsættes den paafølgende Mandag Kl. 10.
Mandagen den 18. Februar, Kl. 10 Formiddag,
holdt Retten atter Møde; samtlige dens Medlemmer vare tilstede.
Ordet gaves først til
Advocat Liebe: Høie Dommere! Da jeg sidst havde den
Ære for de Anklagede i Foredrag at yttre mig her, var det i
Competence-Materien, hvor jeg havde at søge
Anerkjendelse for den Sætning, at denne høie Rigsret, efter
Forfatningsbestemmelserne af 2. October forrige Aar og den derved
givne Indskrænkning til de Kongeriget blot vedkommende,
særlige Anliggender, var ude af Stand til at lade nærværende
Sag nyde videre Fremme. — Min Paastand om Afviisning
blev ved Rettens Kjendelse forkastet, da Retten ikke antog, at
Forfatningsbcstemmelserne af 2. October kunde tillægges en
saadan Betydning. Hvorlidet end dette Resultat maatte være
stemmende med min Forventning i sin Tid, saa er det dog en
Selvfølge, at det ikke kunde falde mig ind at tillade mig her
en Critik af den høie Rets Kjendelse, hvorimod det under
den Deel af min Procedure, som berører
Formalitets-Proceduren, og som allerede da blev bebudet som eventuel
Realitets-Procedure, er min Pligt at søge at undgaae enhver Collision
med den af den høie Net alt da udtalte Anskuelse. Heller ikke
37*
