Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/505

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

495

høie Ret hermed, da har jeg ogsaa mere gjort det for at vise, at det Utaalelige i et saadant Ansvar af en saadan Stilling allerede har af ham været paapeget i 1817, da han skrev dette, som netop finder Anvendelse her. Anvendt herpaa Sagen vilde det dog være høist besynderligt, om en Minister i Valget imellem to forskjellige Handlemaader, hvor der kunde være Følger ved hver især, og som begge havde noget Tilraadende og noget Fraraadende, skulde straffes, dersom han i et givet Tilfælde havde valgt det mindre Heldige; hvorved jeg bestandig kommer tilbage til at sige, at jeg ikke erkjender, at dette har været Tilfældet her, men at jeg med min fulde Overbeviisning maa hylde den Maade, Ministeriet valgte, fordi jeg mener, at det ikke alene er den smukkeste, men ogsaa i ethvert Tilfælde den retteste.
Hermed afbrødes Mødet Kl. 2 for at fortsættes den paafølgende Dags Formiddag Kl. 10.


Løverdagen den 16de Februar. Formiddag Kl. 10, holdt Retten atter Møde. Samtlige dens Medlemmer vare tilstede.
Den i Gaars-Mødet afbrudte Forhandling optoges atter af
Etatsraad Salicath: Høie Dommere! Igaar havde jeg den Ære at tale i Sagen om Sagens Hoved-Qvæstion, nem­lig om det konstitutionelle Ansvarlighedsspørgsmaal. Jeg skal tillade mig idag at dvæle Noget ved den anden Deel af samme Spørgsmaal, navnlig Erstatningsspørgsmaalet; An­svarligheden har jeg i nærvarende Sag deelt i 2 Dele, den constitutionelle Ansvarligheds og det konstitutionelle Erstatningsspsrgsmaal. Jeg vil tillige under denne Deel af Sagen komme til at berøre noget det Forhold, hvori den nærværende Regjering har stillet sig vis à vis til Sagen, især fordi det er nødvendigt som et Led af en Indsigelse i denne Deel af Sagen. Efterat jeg har absolveret dette Spørgsmaal om Er-

33*