Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/401

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

391

ulovlige og uhensigtsmæssige, og saaledes indladt sig paa en Bedømmelse, som aabenbart er i Strid med den danske Rigs­dags Ret. Derved er Folkethinget kommet til, at den hele Nægtelse af Danmarks Bidrag, som staaende paa Sand, maatte falde af sig selv. Det er jo aldeles iøinefaldende, naar man vil læse Anklagedecretet, at det er umuligt andet, end at det har været Folkethingets Mening. Constructionen i Anklagedecretets Redaction fører det nødvendigt med sig, at man sigter de syv anklagede, forhenværende Medlemmer af Statsraadet for at have fremkaldt og indstillet til Kongen, hvad de ansaae for at være deres Pligt, og hvad der derpaa af Hans Majestæt Kongen blev besluttet. Det er den første Deel af Anklagens Gjenstand, som nu foreligger, medens det iøvrigt, efter hvad Anklageren igaar har yttret, synes mig, at dette er traadt mere i Baggrunden, og at Sagen mere har faaet Udseende af at være et reent konstitutionelt Penge-Spørgsmaal for den enkelte Landsdeel, hvorved altsaa Spørgsmaalet baade om Politikens Lovlighed og om de militaire Foranstaltningers Lovlighed, efter hans Yttringer igaar, er faldet bort. Anklageren sagde igaar — og den stenographiske Beretning om hans Foredrag skal bære Vidnesbyrd derom, som jeg haaber, — at Ministrene tiltales ikke for Politiken eller for Rustningernes Iværksættelse, men for den constitutionelle Feil, fordi de ikke, efterat Kongen havde besluttet Rustningerne, betimeligen henvendte sig t il Rigsdagen, som dengang var samlet indtil den 24. Marts, og han sagde, at ligesaavel derved, at de ikke samtidigen havde begjæret en forudgaaende Bevilling af den danske Rigsdag til Kongeriget Danmarks Bidrag til disse Rust­ninger, som ogsaa derved, at de ikke senere have erhvervet enten Rigsdagens Bevilling eller en Indemnitetsbil, er det, at de ere ifaldne Ansvar og Straf. Saaledes vil altsaa den høie Ret see. at Sagen nu, dersom dette forholder sig saaledes, og hvis altsaa Anklagedecretet skal indfkrænke sig dertil, stiller sig i al Fald overensstemmende med en konstitutionel rigtigere Indskrænkning eller paa en Maade saaledes, at den endogsaa kan siges at holde Skridt med Rettens Beslutning i Competence-