Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/400

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

390

til Alt hvad derpaa følger om, hvad der maa ansees for Brøde og Gjenstand for den Sigtelse. Folkethinget har gjort. Det hedder nemlig, at de skulle tiltales for at have, uden at hen­vende sig t il Rigsdagen, fremkaldt eller deeltaget i Beslutnin­ger om at træffe Foranstaltninger, der medførte Udgifter, som ikke vare bevilgede i Finantsloven for Finantsaaret 1854—55, samt derefter udvirket eller medvirket til at udvirke en allerhøieste Billigelse af saadanne Foranstaltninger og bragt disse Foranstaltninger i Udførelse eller deeltaget i Beslutninger ved­kommende deres Udførelse. Naar nu den høie Ret vil behage at see, hvad det da er, de skulle have gjort uden at henvende sig til Rigsdagen, og sætter det i Forbindelse med Anklagedecretets Slutning, hvor det hedder: „Alt med Hensyn til de allerunderdanigste Forestillinger og Indstillinger fra Krigsmini­steren af 20. Febr. og 22. Marts 1854 og fra Marinemini­steren af 14. Febr. s. A,, samt andre forudgaaede eller efter­ fulgte Forhandlinger og Beslutninger angaaende overordentlige Rustninger." saa er det efter m in Formening aldeles klart, at Folkethinget er kommet ind paa et uberettiget Territorium som Repræsentation for en enkelt Landsdeel. ja jeg kunde sige. at dersom den danske Grundlovs Omraade endogsaa strakte sig for hele Monarchiet. saa vilde den dog vane kommen ind paa et uberettiget Omraade. Naar vi tænke os for et Øieblik, at Danmark for alle sine Landsdele var under den danske Grund­lov, som den foreligger, saa vilde det kongelige Prærogativ, hvorefter Kongen har Politiken og Krigs- og Fredsanliggendet under sin allerhøieste Regjerings Omraade. hindre Repræsenta­tionen aldeles i at tage Lovligheden af hans Beslutninger under Bedømmelse, om den ogsaa maatte vccre berettiget til at vægre sig ved at bidrage med Penge dertil. Men hiin manglende Berettigelse bliver langt klarere, naar man tænker sig den enkelte Landsdeel og dens Repræsentation i Forhold til Monarchiets Sammensætning, hvorefter den danske Rigsdag, — som jeg allerede har beviist og nærmere vil komme til at berøre, — har, forinden den nægtede Danmarks Bidrag, som Basis for Nægtelsen, erklæret Monarchiets Rustninger for