Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/33

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

23

maatte optages paa den Tillægsbevilling, som antoges i sin Tid at ville blive forelagt Rigsdagen. Finantsministeren, med hvem man havde korresponderet om denne Sag, havde Intet havt at erindre imod, at det fornævnte Beløb as 3,640 Rdlr. afholdtes Udenfor Budgettet. Ministeren indstillede derfor, at der af Finantskassen extraordinairt udrededes et Beløb af 3,640 Rdl. til de ommeldte Bomme, og erholdt i Geheimestatsraadsmødet den 14de Juni allerhøieste Stadfæstelse herpaa. I en senere allerunderdanigst Forestilling af 26. Juni udtalte Marineministeren, at det nu turde antages, at den største Del eller maaskee den hele combinerede engelsk-franske Flaade var gaaet igjennem vore Farvande, for at begive sig op i Østersøen, og at han derfor ikke antog, at der for Tiden var nogen særlig Grund til at holde en Station af Vagtskibe langs Monarchiets Kyster. Det kunde paa den anden Side ikke antages paa nogen Maade at være svarende til Hensigten med den iverksætte Udrustning af ovennævnte Grund at betragte dens Hensigt for opnaaet, saaledes at man allerede nu turde desarmere disse Skibe. Ministeren maatte meget mere antage, at saafremt det kunde ventes, at det over­hovedet vilde komme til alvorlige Fjendtligheder imellem de krigførende Magter her i Østersøen, saa vilde det meget kort Tid efter vise sig nødvendigt, at have vore Vagtskibe paa deres respektive Stationer. De udrustede Skibe havde imidlertid nu været saalænge under Commando, at det maatte antages, at de alle vare fuldkommen vel organiserede og indexercerede, og om end den extraordinaire Udrustning ikke havde havt Øvelse for Officerer og Mandskab til Formaal, maatte det dog ansees som særdeles heldigt, at en saa ypperlig Lejlighed havde til ­budt sig for saagodt som hele Marinens Officercorps til at komme tilsøs og lære vore egne Farvande at kjende. Men der kunde ved denne Udrustning endnu indvindes en Art af Øvelse for vore Officerer, hvortil Lejligheden desværre var saa sjelden i vor Marine, nemlig Eskadretjenesten under samlet Overcom­mando. Ministeren troede derfor hensigtsmæssig at benytte den Tid, som Forholdene syntes at tilbyde, til ogsaa i denne Ret-