21
113,215 Rdl. 641⁄2 ß.
| 3) | Til Munderinger for Infanteriets Reserve |
44,525—45- |
| 4) | Til Indkjøb af Foderheste |
10,665—-- |
i Alt . . . . . . . . . 168,406 Rdl. 131⁄2 ß.
hvoraf de 3⁄5 for Kongerigets Vedkommende ville udgjøre |
101,043—66- |
hvorfor han indstillede, at Hans Majestcrt samtidigt med at
give Finanlsloven for 1854—55 allerhøieste Sanction
allernaadigst vilde befale:
at de foranforte 168,406 Rdl. 131⁄2ß. st. i det kommende
Finantsaar sattes til Krigsministeriets Disposition paa dettes nærmere
Reqvisition, foruden hvad der ved Finantsloven eller
Stats budgettet for 1854—55 maatte blive bevilget.
Formen for den af Krigsministeren attraaede Beslutning
var ikke saa heldig at vinde Finantsministerens. Bifald,
og han foreslog derfor, at der ikke strax skulde falde Resolution.
Han skulde da, naar han havde faaet Lejlighed til nærmere
at overveie Spørgsmaalet, tilskrive Krigsministeren, under
hvilken Form det maatte findes mest passende, at de omhandlede
Summer stilledes til Disposition. Allerhøieste Resolution
kunde da derefter erhverves. Krigsministeren havde Intet at
erindre imod denne Opsættelse, og Finantsloven erholdt
allerhøieste Stadfæstelse, uden at der blev taget nogen Bestemmelse
om de 168,406 Rdl. 131⁄2 ß.
Allerede til næste Dag havde Finansministeren
imidlertid
fundet Lejlighed til nærmere at overveie Formspørgsmaalet, og
tilskrev nu Krigsministeren, at han maatte ansee det rigtigere,
at der med Hensyn til disse Summer forholdtes saaledes, at
de her omhandlede Differentspunkter med Rigsdagen bleve
medtagne under den større Tillægsbevilling, som de stedfindende
extraordinaire Rustninger vilde gjøre nødvendig. Sagen skulde
derefter i Henhold til det i Geheimestatsraadsmodet den 23.
Passerede have været forelagt til allerhøieste Approbation.
Formodentlig betragtede imidlertid Krigsministeren dette som en
