Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/302

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

292

tillige omfatter at fremme Sagen i Realiteten, da kan jo ogsaa Anstanden være begjeret dertil; men iøvrigt kan jeg hverken forbinde mig personligt eller mine Clienter, som endnu ere uvidende om dette Resultat, til hvad vi ville foretage os, og derfor har jeg fremsat min Begjering Sagens Udsættelse til den 15de December med Reservation af deres Ret, som ogsaa naturligviis for mit eget Vedkommende. Dersom Retten vil negte det, maa jeg jo tage en anden Beslutning.
Formanden: Efter Rigtsretslovens § 47 formener jeg, at det er aldeles klart, at hvad der vil være at foretage i Sagen næste Gang, er, at de Tiltalte fremlægge de Documenter, som de agte at paaberaabe sig under Sagen o. s. v., eller ogsaa ligefrem indlade Sagen t il Hovedforhandlingen, med mindre lovlig Grund til yderligere Opscettelse skulde kunne paavises. Dette troer jeg ogsaa, er den offentlige Anklagers Mening.
Anklageren: Jeg skal i Et og Alt henholde mig til, hvad den ærede Formand bemærkede, og kun tilføie, at jeg anseer det aldeles klart, at Sagen nu maa fremmes i Reali­teten til Hovedforhandling. Jeg har ikke anseet det for pas­sende at modsætte mig en Anstand, der iøvrigt gaaer noget videre end Rigtsretslovens § 42 i Almindelighed tillader; men det har været mig bekjendt fra mine ærede Collegers Side, at de ansee det aldeles nødvendigt, for at fremme Sagens Rea­litet, at erholde en noget længere Udsættelse. Jeg kan ikke nære den allermindste Tvivl om, at det virkelig er Etatsraad Salicaths Mening, at Sagen fremmes.
Etatsraad Salicath: Jeg har allerede sagt min Mening tydeligt nok; .jeg gjentager den ikke.
Formanden: Da jeg før nævnte „Sagens Beskaffen­hed", sigtede jeg til dens store Omfang og de mange særegne Spørgsmaal, der kunne opkastes i Realiteten, og som give Anledning til at antage, at de Vedkommende endnu ikke have kunnet fuldkomment forberede sig paa deres Forsvar i Realiteten.
Rettten har tilstaaet de Herrer Forsvarere en yderligere Anstand, en Forlængelse altsaa af den, der allerede var given, til at fremme Sagen i det Hele, indtil den 15de December. Sagen vil saaledes atter falde i Rette Løverdagen den 15de Decbr. Kl. 10 Form.
Efterat derpaa Protocollen var oplæst og underskreven, hævedes Mødet Kl. 1212.


Rettlse. Pag. 172 lin. 20—21 f. o. bedes rettet til: I alt Fald have de Tiltalte jo nu fuldstændig Leilihed til at lade sig høre.