19
for noeste Aar vilde bevilge; og Finantsministeren selv
nedlagde under 3. Marts allerunderdanigst
Forestilling om, at der ikke skulde forelægges den da forsamlede
Rigsdag noget Forslag med Hensyn til Bevilgelsen af de
Summer, der saavel i det da løbende, som i det paafølgende
Finantsaar vilde udkræves paa Grund af de besluttede extraordinaire Rustninger ved Land- og Søværnet.
Han udviklede i denne Forestilling, hvorledes der efter
Krigsministerens Skrivelse til ham af 27. Februar udenfor de
62,000 Rdlr., som allerede vilde komme til Udgift i den første
Halvdel af Marts Maaned, for Landetatens Vedkommende
vilde falde Finantsaaret 1854—55 tillast en samlet Udgift af
399,000 Rdl., at det dels af Hensyn til denne Sums
Størrelse dels til Uvisheden af, om det calculerede Beløb ikke vilde
blive under det virkelige Behov, formentlig vilde være
uhensigtsmæssigt at søge dets Bevilling opnaaet ved et dertil sigtende
Ændringsforflag til den under Forhandling værende
Finantslov for Finantsaaret 1854—55, hvorimod det vistnok rettere
maatte gjøres til Gjenstand for et særreget Lovforslag. Et
saadant vilde nu vel kunne forelægges Rigsdagen i dens
nærvcerende Session, men af de almindelige politiske, Forholdet til
Udlandet berørende Grunde, som Udenrigsministeren havde
anført, maatte han holde for, at ogsaa dette rettere blev udsat
til en paafølgende Session. Skulde det da blive Tilfældet,
at Rigsdagen negtede sit paafølgende Samtykke for
Kongerigets Andel af disse Udgifter, vilde det være at gjøre
til
Gjenstand for nærmere Overveielse, hvorledes denne kunde bæres af
de Statsindtægter, over hvilke Hans Majestæt udøver Raadighed
uden Rigsdagens Mellemkomst. — At Hertugdommernes Kasser
vare udtømte, at Statsbudgettet for Finantsaaret 1853—54
udviste en Underballance af c. 260,000 Rdl. for Slesvigs
Vedkommende og af 375,000 Rdl. for Holstens, og at disse
Underballancer vilde blive saameget større, dersom Udgifterne
til Land- og Søforsvaret maatte blive forøgede i nogen
mærkelig Grad, og at i saa Fald heller ikke Kongerigets bestaaende
Afgifter og Skatter vare tilstrækkelige til at bære Byrden,
2*
