Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/28

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

18

Tiden nu netop var kommen til at erholde ikke blot første Dragonregiment, hvis Oprettelse Rigsdagen gjentagende Gange havde anset for unødvendigt, men ogsaa de 47,000 Rdl. til Anskaffelse af Klæde til Krigreserven, som Rigsdagen under Forhandlingen om Finantsloven af 1854—55 ligeledes havde negtet, og hvis Anskaffelse da under alle Omstændigheder maatte erkjendes at staae i en meget løs Forbindelse med de extraordinaire Udrustninger, var det Finantsministeren selv, der i Statsraadsmødet af 17de Februar bragte Rigsdagens constitutionelle Bevillingsret under Spørgsmaal. Han negtede ikke denne; tvertimod, da selv Krigsministerens dengang paatænkte mindre Rustning beregnedes at ville beløbe omtrent 350,000 Rdl., fandt han denne Sum saa betydelig, at han, da Rigsdagen var samlet, maatte ansee det i sin Orden at forelægge den en Tillægsbevillingslov med Hensyn til den Del, der af den nævnte Sum vilde falde paa Kongeriget, men han var meget i Tvivl om ikke Udenrigsministeren af Hensyn til Udlandet maatte have Betænkeligheder ved at gaae hin Vei. Og da nu Udenrigsministeren rigtignok var af den Mening, at det vilde vane uonskeligt for Okegjeringen nu at komme til Rigsdagen med Begjering om Pengebevilling, eftersom det kunde forudsees at ville fore t il en Discussion om vor politiske Stilling, der, da man i Udlandet med Opmærksomhed følger Rigsdagens Forhandlinger, kunde lade Europa fatte grundfalske Meninger om Regjeringens Planer, fandt Finantsministeren disse Grunde saa overveiende, at han, uanset at han maatte erkjende, at en allerhøieste Approbation af Krigsministerens Rustningsplaner correct maatte føre til, at han for Rigsdagen fremsatte Begjering om den i den Anledning nødvendige Pengebevilling, dog vilde forsvare strax at udbetale Pengene, og det saameget mere som de vare der.
I Overensstemmelse hermed forskaffede nu Krigsministeren sig den i Resolutionen af 22. Febr. indeholdte Bemyndigelse til af Finantsministeren at erholde udbetalt de fornødne Summer extraordinairt og udenfor hvad Finantsloven for det indeværende Aar indrømmede eller hvad den eventuelle Finantslov