9
stillinger af 16. s. M . angaaende Foranstaltninger t il Landets
Forsvar m. v.
Ministeren udviklede, at der selvfølgelig ikke skulde
anstilles Undersøgelse om, hvorvidt det i Længden vilde lykkes at
holde Danmark udenfor Deeltagelse i Krigen selv for det
Tilfælde, at de to tydske Stormagter ogsaa maatte blive
inddragne i den, eller hvilket Parti der da maatte vælges.
Spørgsmaalet var naermest kun, hvilke militaire
Foranstaltninger der burde træffes, for at sikkre den danske Stat først i
Almindelighed dens Opretholdelse og Selvstændighed under
enhver Eventualitet, som de spændte politiske Forhold kunne
fremtvinge, og i Særdeleshed dens indtagne neutrale Stilling.
Vel maatte efter den afgivne Neutralitetserklæring, der af
Magterne var modtaget uden Indvending, det neutrale
Standpunkt være Udgangspunktet, og den Betragtning kunde ville
gjøre sig gjældende, at herefter enhver overordentlig
Sikkringsforanstaltning fra vor Side ikke alene var overflødig og
umotiveret, men endog kunde fremkalde Mistillid hos Magterne
og give dem et Paaskud til at bryde Neutraliteten. Men
skulde Neutralitets-Erklæringen have nogen virkelig Betydning,
da maatte den have Andet end det blotte Ord at støtte sig
til, den maatte have en virkelig positiv Magt i Ryggen, der
kunde bevirke Anerkjendelse af den indtagne Stilling. Lod
man Neutraliteten forblive uvæbnet, da vilde England neppe
tage i Betænkning at gribe til extreme Forholdsregler[1])
Man burde derfor opstille et Corps, som gjorde det precairt,
om et fjendtligt Angreb vilde kunne lykkes — man maatte
ruste, var det saa ene for at fyldestgjøre Ærens Krav — man
maatte foretrække et unyttig t Forsvar for en ublodig
Overgivelse. — I Overensstemmelse med disse Anskuelser foreslog
Ministeren at opstille et Corps paa c. 10,000 Mand paa
- ↑ Det er i Forestillingen, men i en anden Forbindelse og kun som en fjerntliggende Mulighed, ogsaa omtalt, at det var tænkeligt, at Rusland efter Begivenhedernes Gang kunde ansee det for nødvendigt at besætte Sjælland.
