Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/109

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

99

ningen til Grundloven tagne Forbehold og Indholdet af § 5 i Grundloven,hvor Existensen af det danske Monarcbie som det indtil da var bestemt udtrykkeligen er anerkjendt, viser det Modsatte. Man indrettede sig ikkun som man gjorde, fordi Forholdene til det givne Øieblik vare af en særegen Beskaffenhed og saaledes som det Hele stillede sig efter Grundloven af 5te Juni 1849 kunde det ogsaa til den Tid og en Stund derefter heelt vel gaae, nemlig saalcenge Hs. Maj. Kongen ikke havde faaet sin Souverainetet tilbage i de andre Landsdele. Saalænge Souveraineteten dersteds endnu var su­spenderet, saalcenge gik det vel an; men Tiderne forandrede sig; den gamle Realunion mellem de forskjellige Dele af det danske Monarcbie indtraadte igjen. Kundgjørelsen af 28de Januar 1852 grundlagde factisk Heelstatstilstanden for de saaledes atter samlede Landsdele.
Ved Kdgj. af 28. Jan. 1852 bød Hs. Maj. Kongen, at Forbindelsen mellem Monarchiets forskjellige Dele til et velordnet Hele skulde opretholdes og befæstes, foreløbig gjennem de fælles Anliggenders Bestyrelse ved fælles Autoriteter, og dernæst igjennem en for Behandlingen af de fælles Anliggender fælles Forfatning, til hvis Indførelse der snarest muligt skulde foretages de fornødne Skridt. — Denne Tingenes Ordning, i Overeensstemmelse med Kundgjørelsen af 28de Januar 1852, og det derved givne Udgangspunkt for hele den videre Udvikling, er fra alle Sider bleven anerkjendt; og Conseqventsen heraf maatte atter udisputeerligen blive Indskrænkningen af Kongerigets Rigsdag og Rigsret til Kongerigets særlige Anliggender alene, samtidigen med Indførelsen af den bebudede, alle Landsdele omfattende constitutionelle Fællesforfatning med dertil hørende Rigsret for det hele Monarchi, hvad jeg ligeledes troer med Føie at kunne sige ganske almindeligen at have været indrømmet. Det var blot ikke muligt øjeblikkeligt at skaffe tilveie baade Indskrænkningen af den danske Grundlov til det Raaderum., hvortil den maatte bringes, og Fællesforfatningen, og det blev saaledes en Nødvendighed, en uheldig, men uundgaaelig Nødvendighed, at et Provisorium