99
ningen til Grundloven tagne Forbehold og Indholdet af § 5
i Grundloven,hvor Existensen af det danske Monarcbie som
det indtil da var bestemt udtrykkeligen er anerkjendt, viser
det Modsatte. Man indrettede sig ikkun som man gjorde,
fordi Forholdene til det givne Øieblik vare af en særegen
Beskaffenhed og saaledes som det Hele stillede sig efter
Grundloven af 5te Juni 1849 kunde det ogsaa til den Tid og en
Stund derefter heelt vel gaae, nemlig saalcenge Hs. Maj.
Kongen ikke havde faaet sin Souverainetet tilbage i de andre
Landsdele. Saalænge Souveraineteten dersteds endnu var
suspenderet, saalcenge gik det vel an; men Tiderne forandrede
sig; den gamle Realunion mellem de forskjellige Dele af det
danske Monarcbie indtraadte igjen. Kundgjørelsen af 28de
Januar 1852 grundlagde factisk Heelstatstilstanden for de
saaledes atter samlede Landsdele.
Ved Kdgj. af 28. Jan. 1852 bød Hs. Maj. Kongen,
at Forbindelsen mellem Monarchiets forskjellige Dele til et
velordnet Hele skulde opretholdes og befæstes, foreløbig gjennem
de fælles Anliggenders Bestyrelse ved fælles Autoriteter, og
dernæst igjennem en for Behandlingen af de fælles
Anliggender fælles Forfatning, til hvis Indførelse der snarest muligt
skulde foretages de fornødne Skridt. — Denne Tingenes
Ordning, i Overeensstemmelse med Kundgjørelsen af 28de
Januar 1852, og det derved givne Udgangspunkt for hele den
videre Udvikling, er fra alle Sider bleven anerkjendt; og
Conseqventsen heraf maatte atter udisputeerligen blive
Indskrænkningen af Kongerigets Rigsdag og Rigsret til Kongerigets
særlige Anliggender alene, samtidigen med Indførelsen af den
bebudede, alle Landsdele omfattende constitutionelle
Fællesforfatning med dertil hørende Rigsret for det hele Monarchi,
hvad jeg ligeledes troer med Føie at kunne sige ganske
almindeligen at have været indrømmet. Det var blot ikke muligt
øjeblikkeligt at skaffe tilveie baade Indskrænkningen af den danske
Grundlov til det Raaderum., hvortil den maatte bringes, og
Fællesforfatningen, og det blev saaledes en Nødvendighed, en
uheldig, men uundgaaelig Nødvendighed, at et Provisorium
