Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/108

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

98

serne af 2den October d. A., hvorefter Kongerigets Rigsdag og Rigsret ere indskrænkede ene til Kongerigets særlige Anliggender, uden at enten Rigsdagen eller Rigsretten efter den 2den Oktober kunde lovligen have at befatte sig med de for hele Monarchiet fælles Anliggender, hvorom netop Sagen her ene dreier sig. Efter den 2den October d. A. existerede der kun en Grundlov for Kongeriget Danmark i dets særlige Anliggender, kun en Rigsdag for Kongeriget Danmark i dets særlige Anliggender, og kun en Rigsret for Kongeriget Danmark i dets særlige Anliggender, og det blev fra det Øieblik af forsaavidt uden Interesse, at der tid­ligere havde været en Grundlov, en Rigsdag og en Rigsret saavel for det Fælles som for det Særlige.
Imedens det saaledes for mig væsentlig er Forfatnings­bestemmelserne af 2den October, hvorom det gjælder, idet disse, saa at sige, efter min Formening ere Eet og Alt i Sagen, maa det dog, da disse Forfatningsbestemmelser ikke ere noget fra den tidligere Udvikling Løsrevet men just i nøieste For­bindelse dermed Staaende, hvortil man længe tenderede hen, være mig tilladt, for at Alt kan sees i det rette Lys, at vende Blikket tilbage ud over den historiske og politiske Udvikling, vi have gjennemlevet siden Grundloven af 5te Juni 1849. Roligt og lidenskabsfrit, som det altid burde det i Retssalen, kan og stal dette skee, især da Tidsrummet nu er afsluttet og hjemfaldet til Historien, uden videre praktisk Betydning for de fremtidige Samfundstilstande.
Da Grundloven af 5te Juni 1849 blev til, saae man i Kongeriget eller ialtfald i Kongeriget og Hertugdømmet Slesvig den danske Stat; efter den daværende Tingenes Tilstand indrettede man det Hele, og man tænkte sig ialtfald ikke noget Andet og Mere end en blot Personalunion med de andre Landsdele, der tidligere havde været med at udgjøre Monarchiet. Skjøndt man nu ifølge Omstændighederne den­gang maatte see Forholdene saaledes, var det dog ikke og kunde det heller ikke være Meningen, at man vilde bryde med hele den tidligere Tingenes Tilstand. Baade det i Indled-