Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/106

Denne side er ikke blevet korrekturlæst

96

gjaldende; det ligger nu engang i den menneskelige Natur, at man ikke har nogen overveiende Tilbøielighed til at opgive sin Myndighed eller trække sig tilbage fra Virksomheden. Dette er vel isærdeleshed Tilfældet, naar en Rets hele Virksomhed indskrænker sig til den enkelte Sag, ved hvilken Indsigelsen fremsattes. Men foruden-denne Vanskelighed, som Forholdene reent i Almindelighed maatte medføre, troer jeg vel at maatte sige, at Vanskelighederne i en ikke ringe Grad foroges, naar en saadan Competenceindsigelse skal fremsattes imod en Domstol, der ikke i det Hele beklædes af routinerede Dommere paa sædvanlig Maade. Det er naturligviis ikke min Mening hermed, at jeg skulde kunne behøve at befrygte, at de Dommere, der ikke ere, som jeg tillod mig at sige, Dommere paa sæd­vanlig Maade, skulle ville møde min Indsigelse og mine Argumenter med den Erindring, at de sidde her i Retten ikke som Jurister men som Politici og derfor ikke bryde sig om juridiske Indsigelser, men domme efter hvad de formene i og for sig at vare det rette Synspunkt Jeg har vel ude iblandt Mængden kunnet høre en saadan Tale, men at tænke mig, at den her i Retssalen kunde lyde, det vilde vare en Fornærmelse mod den høie Ret, som jeg paa ingen Maade skulde kunne gjøre mig skyldig i. Men Vanskeligheden er der lige­fuldt, thi Competencespørgsmaalene høre just ordentligviis til de allerdifficileste, især naar man ikke er vant til at beskjeftige sig med dem; det er rent juridiske Punkter, hvorom det dreier sig, og saadanne Punkter saaer man vanskelig en be­stemt og sikker Mening om, naar man ikke har Øvelse i at bevæge sig paa et saadant Gebeet. Jeg troer derfor ogsaa, at hvis Rigsretsloven havde, hvad den aabenbart ikke, har, tænkt sig saadanne Tilfælde, at en saadan ren quæstio juris som denne kunde fremkomme for Rigsretten, vilde Loven have henviist Afgjørelsen af disse Spørgsmaal til de Medlemmer af Retten alene, der sidde her som Jurister ex professo.
For en Ret, hvis ene Halvdeel ikkun beklædes af sædvanlige juridiske Dommere og det endog saaledes, at disse sidste trods det lige Tal ved denne Leilighed maatte vare i en født