Side:Rigsretstidende 1ste Sag (1855) - Stenographisk Beretning om Rigsrettens Forhandlinger i den under 26de Marts 1855 af Folkethinget mod flere forhenværerende Statsministre besluttede Rigsretstiltale.pdf/105

95

ret endnu til denne Tid skulde have Beføielse til at tage under Paakjendelse en saadan Sag som den nærværende, en Fællessag, saa vilde det dog alligevel ikke lovligen kunne skee, naar de Tiltalte vare satte under Anklage saaledes, som de Tiltalte ere det i nærvarende Tilfælde, nemlig blot ved et Decret as Folkethinget i Medfør as det første Mbr. af Grundlovens § 73; og omvendt selv om denne høie Rigsret kunde tage under Paakjendelse nogen Sag i Medfør af et blot Decret af Folkethinget mod andre end endnu fungerende Ministre og ikke blot forhenværende Ministre, saa vilde dog alligevel nærvcerende Sag ikke kunne tages under Paakjendelse paa Grund af dens Beskaffenhed som Fællessag.
Skal jeg henføre Indsigelserne under Systemernes Udtryk, saa bliver naturligviis den første, den fra den mere objective Side af Sagen hentede Indsigelse, en exceptio fori i streng Forstand, hvorimod den anden, fra den mere subjective Side hentede Indsigelse, muligt ligemeget kunde egne sig til at kal­des en exeptio rei incompetentis eller actoris incompetentis, men i al Fald i sit sande Væsen tillige en exceptio fori om-end maaskce i mindre streng Forstand.
Ihvorvel det nu efter den Maade, hvorpaa Forsvarerne ifølge Justitsministeriets Ordre optræde her i Sagen, nemlig hver særskilt og selvstændigen for visse af de Tiltalte, er nødvendigt, at hver især for sit Vedkommende vil have at fremsætte begge Indsigelser, saa have vi dog for at undgaae ufor­nøden Gjentagelse forenet os om at, medens Hr. Etatsraad Salicath nærmest vil beskjeftige sig med den sidste Indsigelse, skal jeg have den Ære at deducere den første, den egentlige exceptio fori i streng Forstand; dette dog iøvrigt saaledes at forstaae, at vi ville have os vor Ret forbeholdt til, om det behøves, hver gjentagne Gange at udtale os om den hele fore­liggende Materie.
Idet jeg da nu vender mig til det mig særligt Paahvilende Hverv, er jeg ingenlunde blind for de Vanskeligheder, jeg vil have at beseire. Det er altid vanskeligt, meer eller mindre efter Omstændighederne, at gjøre en Competenceindsigelse

7*