1004
tens Frifindelsesdomme skulle behøves, forat lære
Folket, at det før vedblive at skatte sine fortjente
Mænd!
Dette være Skrankens {{sp|sidste Ord i denne Sag!
og hermed, samt idet jeg i uforandret Henhold til mit
Tidligere indleder Sagen til endelig Paakjendelse, nedlægger
jeg nu mit Forsvarskald.
Formanden: Hermed ere altsaa Forhandlingerne
sluttede, og der vil være at gaae over til Sagens Paakjendelse;
men, paa Grund af denne Sags store Vidtløftighed og i
Henhold til Rigsretslovens § 76, har Retten besluttet at opsætte
Stemmegivningen til imorgen Formiddag Kl. 9.
Hermed sluttedes Modet Kl. 11⁄2.
Onsdagen den 27de Februar, Formiddag Kl. 9,
holdt Retten atter Møde. Samtlige dens Medlemmer vare
tilstede.
Efter at Voteringen i Sagen var endt (Kl. 121⁄2 Aften),
aabnedes Dørrene for Publicum, og efterat den offentlige
Anklager og Forsvarerne havde indtaget deres Pladser, yttrede:
Formanden: Rigsretten har i den for samme svævende
Sag. hvis Procedure blev endt igaar, afsagt følgende
D o m:
Da de Tiltalte, Geheimeconferentsraad Dr. juris
Anders Sandø Ørsted, Geheimeconferentsraad Frederik
Ferdinand v. Tillisch, Geheimeconferentsraad Christian
Albrecht Bluhme og Kammerherre, Dr. juris Anton
Vilhelm Scheel, ikke have contrasigneret de kongelige
Beslutninger, som under nærværende Sag paatales, ville
de allerede af den Grund, i Henhold til Grundloven
af 5te Juni 1849 § 19, være at frifinde.
Forsaavidt Geheimeconferentsraad v. Tillisch har