Rigsretsdom 22. juni 1995 | 534 |
fattet af 2-års reglen.
Erik Ninn-Hansens administration af de tamilske
familiesammenføringssager er udtryk for en alvorlig
tilsidesættelse af de pligter, der påhvilede ham som minister og
forvaltningschef. Tilsidesættelsen indebar endvidere en
krænkelse af de tamilske familiemedlemmers personlige
rettigheder - en krænkelse, som han måtte vide kunne få alvorlige
konsekvenser for de pågældende.
Erik Ninn-Hansen er ved sin administration gået ud
fra, at han har haft tilslutning hertil i regeringen og hos
et flertal i Folketinget. Uanset om denne opfattelse måtte
have været rigtig, er en sådan tilslutning uden betydning
for bedømmelsen af skyldspørgsmålet, idet den ikke kan
legitimere den ovenfor beskrevne, lovstridige sagsbehandling.
På denne baggrund finder vi, at Erik Ninn-Hansen i
perioden fra midten af juni 1988 til hans afgang som
justitsminister den 10. januar 1989 i strid med
udlændingelovens § 9 har fastholdt beslutningen om at berostille de
tamilske familiesammenføringssager og derved forsætligt og
på strafbar måde har tilsidesat de pligter, der påhvilede
ham efter loven og hans stillings beskaffenhed. Vi stemmer
derfor for at anse ham for skyldig i overtrædelse af
ministeransvarlighedslovens § 5, stk. 1, for så vidt angår
denne periode. Det er herefter ikke nødvendigt at tage
stilling til, om nogen del af strafansvaret måtte være
forældet.
5 dommere udtaler vedrørende bevisbedømmelsen og den