Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/95

Denne side er blevet korrekturlæst
93

ham, hvis han bliver forstyrret i sig selv, hvis han havde taget feil! — "Offer ham der til et Brændoffer!" Den tragiske Helt behøver Taarer, og fordrer Taarer; Abraham behøver ingen Taarer, ingen sildig Elsker, der skulde udrive hans Minde af Glemsels Vold: hvert Folkeslag vil mindes Abraham, hvert Tungemaal Prise hans Navn; dog derfor skal den tragiske Helt ikke glemmes.

Nei! Ingen skal glemmes, der var stor i Verden; men enhver var stor paa sin Viis, og Enhver i Forhold til dets Storhed, han elskede. Thi den, der elskede sig selv, blev stor ved sig selv, og den, der elskede andre Mennesker, blev stor ved sin Hengivenhed, men den, der elskede Gud, blev større end Alle. Enhver skal mindes, men Enhver blev stor i Forhold til sin Forventning. Een blev stor ved at forvente det Mulige, en Anden ved at forvente det Evige, men den, der forventede det Umulige, blev større end Alle. Enhver skal mindes, men Enhver var stor i Forhold til dets Størrelse, han stred med. Thi den, der stred med Verden, blev stor ved at overvinde Verden, og den, der stred med sig selv, blev større ved at overvinde sig selv, men den, der stred med Gud, blev større end Alle. Saaledes blev der stridt i Verden, Mand mod Mand, Een mod Tusinde, men den, der stred med Gud, var større