Kjærligheden har dog i Digterne sine Præster, og stundom hører man en Røst, der veed at holde den i Hævd; men om Troen høres der intet Ord; hvo taler til denne Lidenskabs Ære? Philosophien gaaer videre. Theologien sidder sminket ved Vinduet, beiler til dens Gunst, falbyder sin Deilighed til Philosophien.
"Hvis det er saa, at Du kan fremstille Troen, det beviser
blot, at Du er en Digter, og gjør Du det godt, at Du er en
god Digter, men intet mindre, end at Du er en Troende.
Maaskee kan Du ogsaa græde, naar Du fremstiller Troen, det
vilde saa bevise, at Du var en god Skuespiller. — Nei, min
Ven, Troen er en urolig Ting; den er en Sandhed, men
stærkere og hæftigere end den hidsigste Feber, og det hjælper
ikke, at en Syg vil forsikkre, jeg har ikke Feber, naar Lægen
føler det paa Pulsen, men heller ikke, at en Sund vil sige,
jeg har Feber, naar Lægen ved at føle det paa Pulsen føler,
det er ikke sandt — ogsaa naar man ikke føler Troens Puls
i dit Liv, saa har Du heller ikke Troen."
Jeg veed, hvad Christendom er; min Ufuldkommenhed som
Christen erkjender jeg selv, — men jeg veed, hvad
Christendom er.
