Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/77

Denne side er blevet korrekturlæst
75

uden Skjændsel blandt de Uærlige, og han ligger her jo med Æren —", saa forlanger jeg ikke mere.


Sæt Maria Magdalene ingen Medvider havde havt i sin Skam, og hun kunde have lusket sig gjennem Livet med Æren, og i Døden lusket sig ud af Verden med Myrthekrandsen om sin Pande: mig synes hun vandt ved sit Mod en anden Ære; mig synes, hun ligger i Døden uden Myrthekrands mere hædret end med denne.


Dernede i Landsbyen, der boer jo den kjønne Marie. Hun havde ogsaa en Kjærlighedshistorie; nu er Smerten forbi, nu gnider Musikanten Violen, og Marie træder i Dandsen med en ny Elsker. Nei, Nei, det forstyrrer mit hele Væsen! Lad Uendeligheden skille os ad; mit Haab var, at Evigheden ogsaa vilde forene os. Kom Død, og bevar hende for Evigheden; kom Vanvid, og sæt Alt i Bero, indtil Evigheden tager Skifterettens Segl fra; kom Had med din uendelige Lidenskab; kom stolte Udmærkelse med din visnelige Æreskrands; kom Gudsfrygt med din uforkrænkelige Salighed; kom Een af Eder, og tag hende, hvem jeg ikke selv kan tage; men ikke Dette,