Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/43

Denne side er blevet korrekturlæst
41

Moden, saa vil jeg ved Modens Hjælp prostituere hende, som hun har fortjent; jeg raster ikke, jeg Modehandleren, min Sjæl raser, naar jeg tænker paa min Opgave: hun skal endnu komme til at gaae med en Ring i Næsen. Sager derfor ingen Elsket, opgiver Elskov som det farligste Naboskab, thi ogsaa Eders Elskede skulle komme til at gaae med en Ring i Næsen.

Derpaa talede Johannes Forføreren saaledes:

Høistærede Drikkebrødre, plager Satan Eder? I taler jo som Bedemænd, Eders Øine ere røde af Taarer og ikke af Viin. Fast bevæge I ogsaa mig til Taarer, thi en ulykkelig Elsker frister en meget bedrøve1ig Ansættelse i Livet. Hinc illæ lacrymæ. Jeg er nu en lykkelig Elsker, og ønsker blot bestandig at være det. Maaskee er det en Concession mod Qvinden, hvilken Victor frygter saa meget? Hvorfor ikke? Det er en Concession. At jeg løsner denne Champagneflaskes Sløife, er ogsaa en Concession, at jeg fører Pokalen til Læberne, er ogsaa en Concession — nu tømmer jeg den — concedo. Nu derimod er Pokalen tom, altsaa gjør jeg ingen Concession. Saaledes med Pigerne. Om en ulykkelig Elsker har kjøbt et Kys for dyrt, beviser mig kun, at han hverken veed at tage for sig eller tage fra sig. Jeg kjøber det aldrig for dyrt, det lader jeg Pigerne om.