Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/40

Denne side er valideret
38

Damer, at Moden byder Brugen af en egen Art Hovedtøi, naar man tager i Kirke, og at dette Hovedtøi igjen maa være noget forskjelligt til Høimesse og til Aftensang. Naar da Klokkerne ringe, da holder Eqvipagen for min Dør. Hendes Naade stiger ud (thi ogsaa dette er forkyndt, at Ingen kan sætte dette Hovedtøi rigtigt uden jeg, Modehandleren); jeg styrter hende imøde i dybe Buk, fører hende ind i mit Cabinet; medens hun blødagtigt vegeterer, bringer jeg Alt i Orden. Hun er færdig, hun har speilet sig; hurtigt som et Gudernes Sendebud iler jeg forud, har aabnet Cabinetsdøren, og bukker, iler til Boutiquesdøren, lægger mine Arme paa Brystet som en østerlandsk Slave, men opmuntret af et naadigt Knix vover jeg endog at tilkaste hende et tilbedende og beundrende Haandkys, — hun sidder i Vognen, see! hun har glemt Psalmebogen, jeg iler ud, og rækker den ind ad Vinduet til hende, tillader mig endnu engang at mindes hende om at holde Hovedet en lille Kiende til Høire, og selv at rette lidt ved det, hvis hun ved at stige ud skulde bringe Hovedtøiet en Smule af Lave. Hun kjører hen og opbygges.

I troe maaskee, at det kun er fornemme Damer, der hylde Moden, langtfra. See til mine Sye-Jomfruer, paa hvis Toilet jeg Intet sparer, at Modens Dogmer maae forkyndes med Eftertryk fra min Bou-