Side:Rasmus Nielsen - Paa Kierkegaardske Stadier.djvu/38

hendes Hede; nu slaaer hun skjelmsk efter mig med Haanden, nu taber hun sit Lommetørklæde; uden en eneste Bevægelse lader hun endog Armen forblive i sin løst nedhængende Stilling, medens jeg bøier mig dybt, og tager det op, og byder det, og faaer et lille protegerende Nik. Saaledes bærer en Dame sig ad, der er paa Moden, naar hun er i Boutiquen. Om Diogenes bevægede den Qvinde, der laae bedende i en noget uanstændig Stilling, ved den Bemærkning, om hun ikke troede, at Guderne kunde see hende bagfra, veed jeg ikke; men det veed jeg, at hvis jeg vilde sige til hendes knælende Naade: Deres Kjoles Folder falde ikke paa Moden, da vilde hun frygte dette mere, end at krænke Guderne. Vee den Udskudte, den Askepot, der ikke forstaaer dette! Proh dit immortales, hvad er en Qvinde ogsaa, naar hun ikke er paa Moden, per deos obsecro, hvad er hun, naar hun er paa Moden! Om det er sandt? Ja forsøg det. Lad Elskeren, idet den Elskede synker salig til hans Bryst, og hvisker uforstaaeligt: Din for evig, skjulende sit Hoved ved hans Barm, lad ham sige til hende: søde Catinka, din Frisure er slet ikke paa Moden. Maaskee tænke Mændene ikke derpaa; men Den, der veed det, og nyder Anseelse af at vide det, er den farligste Mand i Kongeriget. Hvilke salige Timer, Elskeren tilbringer med den Elskede før Bryllupet,