som derhos (hvad der da ganske rigtigt er Olie i Ilden) sagde sig at være Gud.
Det er den fornedrede Jesus Christus, der har sagt hine Ord. Og intet Ord af Christus, ikke eet eneste, har Du Lov at tilegne Dig, Du har ikke mindste Deel i ham, ikke i fjerneste Maade Samfund med ham, hvis Du ikke er blevet saaledes samtidig med ham i hans Fornedrelse, at Du ganske som de Samtidige har maattet blive opmærksom paa den Formaning af ham: salig Den, som ikke forarges paa mig!
Altsaa det ringe, fattige Menneske, med tolv stakkels Disciple af den simpleste Klasse i Folket, en Tid lang Gjenstand for Nysgjerrighed, men senere kun i Selskab med Syndere, Toldere, Spedalske, Afsindige; thi det gjaldt Ære, Liv og Gods, i ethvert Fald (den Straf veed vi jo, var sat derpaa) at blive udelukket as Synagogen, blot man lod sig hjælpe af ham. "Kommer hid, kommer hid, alle, alle I, som ere besværede, o kommer hid, see, han indbyder Eder, han aabner fin Favn!" O, naar en pyntelig Mand i Silke siger dette med en behagelig, velklingende Stemme, saa det yndelig giver Gjenlyd i de deilige Hvælvinger, en Silke-Mand, der udbreder Ære og Anseelse over det at høre ham; o, naar en Konge i Purpur og Fløiel siger dette, med Juletræet i Bag-
