Ere vi ikke blevne eenige om disse Punkter?
Jo! sagde Cebes.
Liv og Død, kiære Cebes! blev Socrates ved, ere modsatte Beskaffenheder: Ikke saa?
Jo vist!
Og det, at døe, en Overgang fra Livet til Døden?
Rigtig!
Denne store Forandring treffer formodentlig Siælen ligesaa vel som Legemet: Thi begge disse Væsener stode i dette Liv i den nøieste Forbindelse.
Efter ald Anseende.
Hvad der efter denne vigtige Begivenhed foregaaer med Legemet, kan Erfarenhed lære os; Thi det Udstrakte bliver tilstæde ved vores Sandser; men hvordan, hvor, og hvad Siælen efter dette Liv skal blive, maae blot ved Fornuften afgiøres; Thi Siælen har ved Døden mistet det Middel, at være tilstæde ved de menneskelige Sandser.
Rigtig!
Vil vi ikke, dyrebare Venner! først forfølge det Synlige igiennem alle sine Forandringer, og dernæst, hvor det er mueligt, sammenligne det Usynlige med det Synlige?
Det synes at være den beste Vei, vi kan begive os paa, svarede Cebes.
