Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/86

Denne side er valideret

Men disse oprindelige Kræfter ere stedse virksomme, stedse levende, thi om de endog ikkuns et Øieblik sov ind, saa ville intet andet end Almagten kunde opvække dem til Virksomhed. Men hvad aleene Almagten kan giøre, vil vi kalde det naturligt?

Hvor kunde vi det? svarede Cebes.

Altsaa, Kiære! hvad de naturlige Kræfter nu frembringe, det har de allerede for længe siden arbeidet paa; thi de har aldrig været ledige, aleene deres Virkning er først efterhaanden bleven synlig. Den Kraft i Naturen f. Ex. som forandrer Dagens Tider, arbeider allerede paa, efter nogen Tid at bringe Natten paa Horizonten, men de tage deres Vei igiennem Middag og Aften, som er Overgangen fra Dagens Fødsel til dens Død.

Rigtig!

I Søvnen selv arbeider allerede Levekræfterne paa den tilkommende Opvaagnelse; ligesom de i den vaagende Tilstand forberede den tilkommende Søvn.

Det er ikke at nægte.

Og overhoved, naar een Tilstand paa en naturlig Maade skal følge efter Den modsatte, som det skeer ved alle naturlige Forandringer, saa maae de stedse virksomme Naturkræfter allerede tilforn have arbeidet paa denne Forandring, og ligesom giort den foregaaende Tilstand svanger med den tilkommende. Følger ikke