Mig synes, blev Socrates ved, at vi sige, en Ting har forandret sig, naar af tvende modsatte Bestemmelser, som kan passe sig paa Tingen, den eene ophører og den anden begynder at blive virkelig, f. Ex. skiøn og heslig, retfærdig og uretfærdig, god og ond, Dag og Nat, sove og vaage; er det ikke modsatte Bestemmelser, som ere muelige hos een og den samme Ting?
Jo!
Naar en Rose visner og taber sin skiønne Gestalt: siger man da ikke, den har forandret sig?
Ganske rigtig!
Og naar en uretfærdig Mand vil forandre sin Levemaade, maae han da ikke antage den modsatte, og blive retfærdig?
Hvad andet?
Ogsaa omvendt; naar noget ved en Forandring skal opstaae, saa maae nødvendig det Modsatte tilforn have været der. Saaledes bliver det Dag, naar det tilforn har været Nat, og igien Nat efterat det tilforn har været Dag; en Ting bliver skiøn, stor, svær, anseelig o. s. v., efterat den tilforn har været heslig, liden, let og uanseelig. Ikke saa?
Jo!
En Forandring er altsaa overhoved intet andet end en Afvexling af de modsatte Bestemmelser, som ere
