skriver, ikke forekaste mig, at jeg beskieftiger mig med Griller, der hverken ere nyttige eller vigtige. Den Undersøgelse, som vi nu har for, er meget meere saa vigtig, at enhver Digter gierne ville tillade os at anraabe en Guddoms Bistand, førend vi skride til Verket.
Her tav han og sad en kort Tid fordybet i Tanker; endelig sagde han: Dog, mine Venner! med reene Hierter at søge Sandheden, er den værdigste Maade at paakalde den eeneste Guddom paa, der kan giøre os Bistand. Altsaa til Sagen! Døden, Cebes! er en naturlig Forandring af den menneskelige Tilstand, og nu vil vi undersøge, hvad der ved denne Forandring foregaaer, saavel med Menneskets Legeme, som med Siælen. Ikke saa?
Rigtig!
Skulle det ikke være raadeligt, først overhoved at udforske, hvad en naturlig Forandring er, og hvorledes Naturen pleier at frembringe sine Forandringer, ikke aleene i Hensigt til Menneskene, men endog i Hensigt til Planter og livløse Ting? Mig tykkes, at vi paa denne Maade vil komme nærmere til vores Maal.
Indfaldet synes ikke at være saa slet, sagde Cebes; vi maae altsaa for det første søge en Forklaring paa, hvad Forandring er.
