at kunne nyde andre, hvorefter de ere gierrige. De blive Herrer over hiine, fordi de ere Slaver af disse. Spørg dem ad, de vil vist sige dig, at det er Umaadelighed at lade sig beherske af sine Begierligheder. Men selv have de ikke erlanget Herskab over visse Begierligheder paa anden Maade, end ved at blive Slaver af andre, der endda ere forderveligere. Er nu det ikke i visse Maader af blot Umaadelighed at være afholden?
Efter ald Anseende.
Min dyrebare Simmias! At ombytte Vellyst for Vellyst, Smerte for Smerte, Frygt for Frygt, og ligesom indvexle mange smaa Mynter for een stor; det er ikke Veien til den sande Dyd. Den eeneste Mynt, som gielder, og hvorfor man maae bortgive alt andet, er Viisdom. Med denne anskaffer man sig alle de andre Dyder: Tapperhed, Maadelighed, Retfærdighed. Overhoved, ved Viisdom har man sand Dyd, sand Herskab over alle Begierligheder, ald Væmmelse og alle Lidenskaber; men uden Viisdom erlanger man intet uden en Ombyttelse af Lidenskaber mod en bedrøvelig Skyggedyd, der maae giøre Slavetieneste for Lasterne, og fører selv intet Sundt eller Sandt med sig. Den sande Dyd er, at hellige sine Sæder, rense sit Hierte, og ikke ombytte sine Begierligheder. Retfærdighed, Mandhaftighed, Viisdom, bør ikke forvexles med Laster. Vore
