Thi han maatte fornægte sit eget Væsen, det selvstændige Gode, naar han ved sin Giøren og Laden kunde sammenknytte slette Hensigter. Og hvad er en Gud, der kan fornægte sit eget Væsen?
En Uting, Socrates! en fabelagtig Gud, som det lettroende Folk paadigter foranderlige Skikkelser. Jeg erindrer mig meget vel de Grunde, med hvilke du ved en anden Leilighed har bestridet denne lastværdige Vildfarelse.
Den samme Gud, Cebes, som har bygget Legemet, har og udrustet det med Kræfter, der styrke, opholde og bevare det for en alt for tidlig Undergang. Troer du ikke ogsaa, at de beste Hensigter ere Maalet for disse Opholdningskræfter?
Hvor kan man andet?
Som redeligsindede Livegne maae det altsaa være os en hellig Pligt, at lade vores Eiendoms-Herres Hensigter naae deres Maal, ikke paa en voldsom Maade standse dem i deres Løb, men meget mere lade alle vore frivillige Handlinger paa det Fuldkomneste stemme overeens dermed.
Derfor har jeg sagt, kære Cebes! at Philosophie er den fortreffeligste Musik, thi den lærer os at indrette alle vore Tanker og Handlinger saaledes, at de, saa meget os mueligt er, fuldkommen kan stemme overeens med den allerhøieste Eiendoms-Herres Hensigter. Er
