Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/56

Denne side er valideret

Nu got! Jeg har hørt adskilligt herom, og vil gierne meddeele Eder det. Jeg holder for, at den, der vil reise, har Aarsag til at erkyndige sig nøie om det Lands Beskaffenhed, hvorhen han tænker at komme, for at kunne giøre sig rigtig Begreb derom. Denne Samtale er altsaa passende paa mine Omstændigheder, og hvad vigtigere kunde man vel foretage sig paa denne Dag til Solens Nedgang?

Hvoraf beviser man, spurgde Cebes, at Selvmord er utilladeligt? Philolaus og andre Lærere have ofte indskierpet mig, at det er forbuden; men meere har ingen sagt mig derom.

Velan! Lad os forsøge, om vi ikke kan bringe noget meere derudaf. Hvad meener du, Cebes! Jeg paastaaer, at Selvmord aldeles i alle muelige Omstændigheder er utilladeligt. Vi veed, at der gives Folk, for hvilke det var bedre at være død end at leve. Nu vil det kanskee komme dig fremmed for at det ikke anstaaer disse Ulykkelige at giøre vel mod sig selv, men at de skal vente paa en anden godgiørende Haand.

Det maae en Stemme fra Jupiter forklare, svarede Cebes med en behagelig Smiil.

Dog alligevel er det ikke saa vanskeligt, ved Grunde at bortrydde denne tilsyne værende Urimelighed. Det som man blandt Hemmelighederne pleier at sige: at vi Mennesker ere her opstillede ligesom Skild-