Dette, kiære Cebes, kan du svare Evenus. Hils ham tillige fra mig, at hvis han er Viis, vil han snart følge mig. Jeg skal, efter ald Anseende, endnu i Dag paa Atheniensernes Befaling afreise.
Ønsker du da Evenus dette? spurgde Simmias. Jeg kiender denne Mand ret got, og, saavidt jeg kan dømme om ham, torde han kanskee kun takke dig lidet derfor.
Hvorledes? spurgde Socrates, er Evenus da ingen Philosoph?
Jeg synes Jo, svarede Simmias.
Nu saa vil han vist og gierne følge mig, sagde Socrates, baade han og enhver som fortiener dette Navn. Han vil vel ikke lægge Haand paa sig selv, thi det er, som enhver veed, utilladeligt.
I det han sagde dette, flyttede han begge Fødder fra Sengen ned paa Jorden, for i denne Stilling at fortsætte Samtalen.
Hvorledes, spurgde Cebes, er dette at forstaae? kiære Socrates! Det er ikke tilladt, siger du, at tage Livet af sig selv, og dog skal enhver Philosoph gierne efterfølge en Døende?
Hvorledes? Cebes! spurgde Socrates: Du og Simmias har begge hørt Philosophen Philolaus. Har han da ikke sagt Eder noget herom?
Slet intet Udførligt, kiære Socrates!
