nagende Tanke: Snart skal vi for evig miste ham.
Vi tilstedeværende befandt os alle i denne besynderlige Sindsforfatning, og Affecternes modsatte Virkninger viiste sig snart ligesaa besynderlig i vore Ansigter. Snart saae man os lee, snart at græde; ofte viiste sig paa eengang en Smiil paa Læberne og heede Taarer i Øinene. Dog heri overgik Apollodorus os alle. Du kiender jo baade ham selv og hans bløde Sind.
Skulde jeg ikke Kiende ham?
Han giorde de selsomste Bevægelser. Han fandt alting fyrigere end vi, var henrykt af Glæde, naar vi andre loe, og naar vore Øine vare beduggede, svømmede han i Taarer. Vi bleve ved ham snart meere rørte, end ved at see vores døende Ven.
Hvem vare da de Tilstædeværende?
Af Byens Folk: Apollodorus, Critobulus og hans Fader Crito, Hermogenes, Epigenes, Æschines, Antisthenes, Ctesippus af den pæaniske Stamme, Menexenus og nogle fleere. Plato, troer jeg, var syg.
Vare der og Fremmede?
