Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/47

Denne side er valideret

og derfra har ingen i lang Tid besøgt os, som har kunnet give os nogen tilforladelig Efterretning herom. Saa meget have vi erfaret, at han tog Gift ind og døde, men slet intet videre.

Phædon.

Ikke heller om hans Dom?

Echecrates.

Jo! det har man dog fortalt os. Vi forundrede os nok over, at man har ladet ham leve saa længe efter at hans Dom var falden. Hvor kom det sig? Phædon!

Phædon.

Ganske af en Hændelse, Echecrates! Det traf sig just, at det Skib, som Athenienserne hvert Aar pleie at skikke til Delos, Dagen før hans Dom blev bekrandset.

Echecrates.

Og hvad var det for et Skib?

Phædon.

Det samme, efter Atheniensernes Foregivende, hvori Theseus fordum førde de fiorten unge Mennesker til Creta, og der reddede saavel deres som sit eget Liv. Borgerne giorde da, som man fortæller, Apollo det Løfte, at de, hvis disse bleve frelste, hvert Aar skulde med dette Skib sende ham anseelige Foræringer til Delos, og hidindtil har man endnu bestandig holdt Guden sit Løfte.