Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/42

lige Mynt? Du vil ikke tilegne dig lige Ret med din Fader, ingen lige Ret med din Herre, naar du har nogen: til at lade dem igien føle alt hvad du lider af dem; Med Ord eller Gierninger at forgribe dig imod dem, naar de komme dig lidt for nær; Derimod med dit Fædreneland, med Lovene vil du have lige Ret? Mod os vil du holde dig for beføiet til at giøre Opstand, saasnart vi beslutte noget imod dig? at befordre Lovenes og Fædrenelandets Undergang, saavidt som det staaer til dig? og du troer at handle retskaffen? du, der dog for Alvor vil beflitte dig paa Dyden? Er det saaledes fat med din Viisdom, at du ikke engang indseer, at Fader, Moder og Forfædre langt fra ikke ere saa ærværdige, ikke ere saa høit anseete enten hos Guder eller hos Mennesker, der har deres Forstand, som Fædrenelandet?” De vedblive i denne Tone, og sætte endelig til: „Betænk, Socrates! om du ikke handler ubillig med os? Vi have fød, opdraget og underviist dig; Vi have giort dig og enhver atheniensisk Borger, saa meget som stod i vores Magt, deelagtig i alle de Velgierninger, som det selskabelige Liv kan forskaffe; Og dog alligevel have vi givet dig og enhver, der har nedsat sig i Athen, Tilladelse, naar vores Statsforfatning, efter en tilstrækkelig Prøvelse, ikke anstod ham, at gaae bort herfra, med alt sit, og begive sig hvorhen han vil.