Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/26

Denne side er valideret

Uretfærdighed; endskiønt alle hans Bestræbelser for deres Beste dog gik frugtesløse af. Han havde den Fortrydelse at see, at den blinde Iver beholdt Overhaand, og at Republiken giorde sig selv den Skam, at opofre deres tappreste Beskyttere for en ilde forstaaet Fordom. Aaret derefter bleve Athenienserne af Lacedæmonierne slagne, deres Flode ødelagt, deres Hovedstad beleiret, og saaledes bragte til Yderlighed, at de maatte overgive sig Seierherrerne paa Naade og Unaade. Det er meget rimeligt, at Mangel paa erfarne Anførere paa Atheniensernes Side ikke lidet har været Skyld i dette Nederlag.

Lysander, Lacedæmoniernes Feldtherre, som havde indtaget Staden, forvandlede deres democratiske Regieringsform til et Oligarkie, og satte et Raad af tredive Mænd, der er bekiendt under Navn af de tredive Tyranner. Ikke de grusomste Fiender kunde saaledes have raset i Staden, som disse Uhyrer rasede. Under Foregivende, at straffe Statsforbrydelser og andre Forseelser, bleve de retskafneste Folk i Staten berøvede deres Liv og Formue. Plyndre, røve, forfølge, henrette nogle offentlig, andre paa mordisk Viis, vare Gierninger, hvormed de udmærkede deres Regiering. Hvor maatte ikke Socratis Hierte bløde, ved at see Critias, der tilforn var hans Discipel, i Spidsen for denne afskyelige Forsamling! Ja denne Critias, hans forrige Ven og