Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/25

gravne Dødes Skygger maatte i hundrede Aar uden Roe omvanke ved Bredden af Styx, førend de bleve overbragte. Denne Overtroe maae af lovlige Hensigter være bibragt det raae Folk af deres første Stifter. Imidlertid har den, ved Socratis Tider, kostet mangen god Patriot Livet. Athenienserne havde ved de arginusiske Øer erholdet en fuldkommen Seier over Lacedæmonierne. Men Befalingsmændene paa den seirende Flode bleve ved en Storm afholdne fra at begrave deres Døde. Ved deres Tilbagekomst til Athen bleve de derfor paa den utaknemmeligste Maade offentligen anklagede for denne Efterladenhed. Socrates havde samme Dag Forsædet i Peytanernes Senat, som havde de offentlige Anliggender at besørge. Nogle Mægtiges Ondskab, Præsternes Hyklerie, og de slette Taleres og Demagogers Nedrighed, havde foreenet sig til at ophidse Folkets blinde Iver imod disse Statens Beskyttere. Folket trængde ivrig paa deres Fordømmelse. Endeel af Senatet selv var bedaaret af denne pøbelagtige Overtroe; og Resten havde ikke Mod nok til at sætte sig imod det almindelige Raserie. Kuns Socrates aleene havde den Dristighed, at forsvare deres Uskyldighed. Han foragtede de Mægtiges Truseler og den opbragte Pøbels rasende Vrede, stod ganske aleene paa den forfulgte Uskyldigheds Side, og vilde hellere lade det Verste overgaae sig, end villige i en saa ugudelig