Denne side er valideret
ne, thi vi ere ham een skyldige. Det skal skee, svarede Criton; Har du intet meere at efterlade dig? Herpaa fulgde intet Svar. Noget efter yttrede sig krampagtige Bevægelser. Manden tog da Dækket reent af ham, og hans Øine bleve stive. Da Criton saae det, trykkede han Munden og Øinene til.
Dette, o Echecrates! var vor Vens Endeligt; en Mands, der af alle de Mennesker, som vi kiendte, uimodsigelig har været den retskafneste, viiseste og retfærdigste.
Ende paa den tredie Samtale.
Sorøe,
Trykt i det ridderlige Academies Bogtrykkerie hos
I. Lindgrens Enke, ved F. H. Lillie.
I. Lindgrens Enke, ved F. H. Lillie.
