monie og Uovereenstemmelse, Behageligt og Ubehageligt, Godt og Ondt, at afvexle med hinanden i en uendelig Forskiellighed, eftersom den levende Tings Brug, Nytte, Beqvemmelighed, Lyst og Lyksalighed udfordrer, for hvis Skyld hiine blive frembragte.
Den levende Deel af Skabningen indeholder to Klasser sandselig følende og tænkende Naturer. Begge have dette tilfælles, at de have et vedvarende Væsen, besidde og kunne nyde en indvortes for sig selv bestaaende Fuldkommenhed. Vi finde hos alle Dyr, som bedække denne Jord, at deres Følelser, deres Kundskaber, deres Begieringer, deres indplantede Naturdrift, paa det forunderligste stemmer overeens med deres Nødvendigheder, og tilsammen sigte til deres opholdelse, Beqvemmelighed og Fortplantelse, ja endog tildeels til deres Efterkommeres Velgaaende. Denne Harmonie findes indvortes hos dem; thi alle disse Følelser og Naturdrifter ere Beskaffenheder hos det enkelte ulegemlige Væsen, der i dem er sig selv og andre Ting bevidst: De besidde derfor en sand Fuldkommenhed, der ikke aleeneste, i Hensigt til andre Ting uden for dem, kunne kaldes saaledes, men have deres egen Bestand og Vedvarelse for sig. Ere de livløse Ting til for deres Skyld, at de derved skulle finde Underholdning, Lyst og Beqvemmelighed, saa ere de igien paa deres Side ogsaa i Stand til at nyde disse Velgierninger, at føle Lyst og Ulyst, Behageligt og
