Uimodsigelig! saasom enhver Bestanddeel atter er et Heelt, der bestaaer af mindre Deele, og vore Fornuftslutninger kan fortsættes saa vidt, til vi komme til Grunddeelene, der ere enkelte og ikke bestaae af mange.
Siig mig, kiære Simmias! finde vi ikke i vores Siæl en fast uendelig Mængde af Begreber, Kundskaber, Tilbøieligheder, Lidenskaber, der give os uophørlig nok at bestille?
Ganske vist!
Hvor vare vel disse at antreffe i Deelene? enten adspredte, nogle i denne, andre i hiin, uden nogensinde at blive hentede tilbage; eller der gives i det mindste en eeneste iblandt dem, der foreener og fatter i sig alle disse Kundskaber, Begieringer og Afskyer, saa mange af dem, som der ere at treffe i vores Siæl.
Nødvendig een af Deelene, gav Simmias til Svar, og, saavidt mig synes, torde vel det første Fald være umueligt: thi alle Forestillinger og Tilbøielighed hos vor Siæl ere saa indvortes sammenbundne og foreenede, at de og nødvendig maae nogensteds være uadskilte tilstæde.
Du iiler mig med stærke Skridt imod, min kiære Simmias! Vi ville hverken kunne erindre os, eller overlægge, eller sammenligne, eller tænke, ja vi ville ikke engang være den samme Person, som vi vare for et
