Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/142

Denne side er valideret

liige det Heeles Kraft, der skal opkomme af dem, eller og af en ganske anden Beskaffenhed, og derfore ulige. Gives der et tredie?

Umuelig!

Svar mig og paa dette, Kiære! Naar der i det Sammensatte skal af enkelte Kræfter opkomme een fra dem ganske forskiellig Kraft, hvor kan da denne nye opkomne Kraft være at finde? Uden det tænkende Væsen ere det Heeles Kræfter intet andet end enkelte Kræfter hos de enkelte Bestanddeele, hvorledes de ved Virkninger og Gienvirkninger forandre og indskrænke hinanden. Nu kan ved Virkning og Gienvirkning ikke opkomme nogen Kraft, der er disse Virknings- og Gienvirknings-Kræfter uliig. Naar vi altsaa ville have noget Uligt i det Heele, saa maae vi atter tage vores Tilflugt til det tænkende Væsen, der anderledes forestiller sig disse Kræfter i Forbindelse og tilsammentagne, end den ville tænke sig de samme enkelte og uden Forbindelse. Et Exempel herpaa seer man, foruden Harmonien, ogsaa i Farverne. Bringer to forskiellige Farver tilsammen i et saa lidet Rum, at Øiet ikke kan forskielne dem: saa vil de vel uden for os bestandig blive særskilte og enhver for sig, men vores Følelse vil dog af dem sammensætte sig en tredie, der har intet tilfælles med hiine. En lige Beskaffenhed har det med Smagen, og, om jeg ikke tager feil, med alle vore Følelser over-