Denne Forskiel er jo haandgribelig, svarede Simmias; Ligemaal, Harmonie, Regelrethed, Orden, o. s. v., kan ikke tænkes uden Mangfoldighed: thi de betyde Forholden imellem Forskiellige Indtryk, saaledes som de, tilsammentagne og i Forhold mod hinanden, forestille sig for os. Til disse Begreber henhører altsaa, at man tager de mangfoldige Indtryk, der tilsammen udgiøre et Ganske, under eet, eller sammenligner dem med hinanden, derfore kan de umuelig tilkomme de enkelte Deele.
Bliv ved, kiære Simmias! raabde Socrates med en inderlig Fornøielse over sin Vens Skarpsindighed; siig os og dette: Naar en enkelt Luth intet Indtryk skulle giøre i Hørelsen, ville der da vel af mange kunde opkomme en Harmonie?
Umuelig!
Saa og med Ligemaalet: Enhver Deel maae virke i Øiet, naar der af mange skal opkomme det som vi kalde Ligemaal.
Nødvendigt!
Vi see alt saa endog her, at der i det Heele ingen Virksomhed kan opkomme, for hvilken Grunden ikke er at antreffe i Bestanddeelene, og at alt det øvrige, der ikke flyder af Elementernes og Bestanddeelenes Egenskaber, som Orden, Symmetrie, o. s. v. eene og aleene maae søges i Sammensætningsmaaden. Ere vi overbeviiste om denne Sætning? mine Venner!
