Side:Phædon eller om Siælens Udødelighed.pdf/132

Denne side er valideret

Got!

Ved denne Deelenes Forbindelse opkommer paa den Art og Maade, hvori disse Bestanddeele ere hos hinanden, en vis Orden, der er meere eller mindre fuldkommen.

Rigtig!

Da bliver og Bestanddeelenes Kræfter og Virksomheder ved Sammensætningen meere eller mindre forandrede, eftersom de ved Virkning og Modvirkning snart bliver hemmede, snart befordrede, og snart forandrede i deres Orden. Ikke saa?

Det synes saa.

Mesteren til slig en Sammensætning seer snart eene og aleene paa, hvorledes Deelene passe sig til hinanden, som f. Ex. paa en ordentlig Indretning og Ligemaal i Bygningen, hvor intet andet kommer i Betragtning end den Orden og Forhold, hvori Deelene staaer til hinanden; snart derimod gaaer hans Hensigt ud paa Bestanddeelenes forandrede Virksomhed, og den deraf fulgte Kraft hos det Sammensatte, som hos nogle Gangverker og Maskiner; ja der gives og slige Ting, hvor man tydelig seer, at Konstneren paa eengang har havt sin Hensigt til begge Deele, paa Deelenes Orden og deres Virksomheds Forandring.

Den menneskelige Konstner, sagde Simmias, maaskee meget sielden, men Naturens Stifter synes al-