slet ingen anden Maade kan forgaae end ved den almægtige ophavsmands Vink. Bliver dette ogsaa tilstaaet, eller modsiger endnu nogen af Eder det?
Vi tilstode det alle villig.
Og at denne algode Ophavsmand aldrig giør nogen af sine Hænders Gierninger til intet: saavidt jeg erindrer mig, har heller ingen tvivlet herpaa.
Ingen.
Men dette frygter Simmias for: Maaskee er vores Evne til at føle og tænke intet for sig selv skabt Væsen; men, ligesom Harmonien, ligesom Sundheden, eller ligesom Planternes og Dyrenes Liv, en Egenskab hos et konstig dannet Legeme: var der ikke det, som du frygtede for?
Just det, kiære Socrates!
Vi vil see, sagde han, om det, som vi veed om vor Siæl, og vi kan erfare saa ofte som vi vil, ikke giør din Frygt umuelig. Hvad skeer ved Tings konstigste Dannelse eller Sammensætning? bliver der ikke visse Ting nærmere sammenbragt, der tilforn vare skilte fra hinanden?
Tilforladelig!
De har tilforn været i Forbindelse med andre, og nu blive de forbundne imellem sig selv, og udgiøre Deelene hvoraf det Heele bestaaer, som vi kalde en sammensat Ting.
