dette treffer os ofte, og endog af dem, som vi have holdt for vore beste og fortroligste Venner. Da bliver man misfornøiet, kaster sit Had paa alle Mennesker uden Forskiel, og tiltroer slet ingen meere den allermindste Retskaffenhed. Har du ikke mærket, at det pleier saaledes at gaae til?
Meget ofte!
Men er det ikke skammeligt? og kaldes det ikke, uden den ringeste Indsigt i den menneskelige Natur at ville have Nytte af det menneskelige Selskab? Hvem der ikke ganske er uden Eftertanke, finder ganske let Middelveien heri, som virkelig ogsaa har Sandheden for sig. De fuldkomne gode eller onde Mennesker ere kun meget faa. De fleeste holde nogenledes en Middelvei imellem begge Grændser:
Hvorledes siger du?
Ligesom, sagde han, i Henseende til det Største og Mindste eller de øvrige Egenskaber. Hvad er sieldnere, end et Menneske, Hund eller anden Skabning, der er meget stor eller meget liden, meget hurtig eller meget langsom, overordentlig smuk, heslig, sort eller hvid o. s. v.? Og har du ikke mærket, at i alle disse Ting det yderste af begge Sider, det Middelmaadige derimod alleroftest er at antreffe?
Det forekommer mig saa.
